Sankthansdag er den hellige Johannes Døberens dag, og den fejres, når året har sin korteste nat. Ikke desto mindre er denne nat ikke astronomisk den korteste, men den korteste ifølge traditionen. I Danmark er det natten mellem den 23. og 24. juni og i Rusland natten mellem den 6. og 7. juni p.g.a. forskellen mellem den vestlige gregorianske kalender, og den gamle julianske kalender, der stadig anvendes af den russiske kirke.
Johannes Døberen spiller en central rolle i evangeliernes beretning om Jesus. Han var søn af en præst ved helligdommen i Jerusalem og optrådte som bodsprædikant og profet. Johannes udpegede Jesus som den kommende Messias. Mange blev døbt af Johannes i Jordanfloden, blandt dem også Jesus. Da Johannes offentligt fordømte kong Herodes’ ægteskab med Herodias, blev han fængslet og senere halshugget. Jesus sagde om Johannes: Iblandt dem som er født af kvinder, er ingen større fremstået end Johannes Døberen. I Danmark har Johannes Døberen to helligdage. I den russiske kirkes kalender er der hele 7 dage som er helliget Johannes Døberen. Den vigtigste hans fødselsdag.
Da kristendommen kom til Danmark og Rusland, viste det sig at sankthans passede fint ind i de lokale hedenske traditioner – nemlig midsommerfesterne, lysets fester.
Vandet
Ved sankthans valfartede mange i gamle dage til de hellige kilder for at blive kureret for sygdomme eller bare for at få bedre helbred. I Danmark er der registreret 618 sådanne kilder. Mange af dem har faktisk helbredende egenskaber. Men hvorfor opsøgte man de hellige kilder lige præcis til sankthans? Fordi man troede at vandet i kilderne havde større helbredende kræfter på den korteste nat. I Rusland startede badesæsonen med sankthans. Man troede at floder og søer indtil sankthans var fulde af onde ånder og farlige væsner. Det var farligt at bade før sankthans, både fordi vandet stadig ikke var helt varmet op, og fordi floderne og søerne endnu ikke havde fundet tilbage til deres almindelige leje efter forårets højvande. Fra sankthans var vandet ikke kun varmt og klart, men blev også regnet for at være helligt. Fra de ældste tider har folk plasket i floderne og søerne, og hældt vand på hinanden, helst mens den anden ikke forventede det. Især denne tradition, at hælde vand på hinanden, eksisterer den dag i dag i Rusland. Der er sikkert ikke så mange der tænker på at det er Johannes Døberens dag, men hvis der er nogen der skulle komme til at mindes ham alligevel, er forklaringen klar: han døbte jo folk i Jordanfloden under dåben, og på russisk betyder ordet at døbe også at bade.
Urterne
Det siges, at på sankthansaften får urter magiske kræfter. Urterne kan blive helbredende eller giftige. Næsten alle urter kan ifølge overtroen bruges som medicin, men kun hvis de bliver samlet sankthansaften. En af de kendteste urter af slagsen kaldes i Danmark ligefrem sankthansurt. Den bliver brugt som medicin, når man skal spå, og som kærlighedsmiddel.
I Rusland leder de unge piger sankthansnat efter en blomstrende bregne med røde blomster. Den symboliserer evig kærlighed. Desværre er det endnu ikke lykkedes nogen at finde den. En bregne er en sporeplante og blomstrer derfor ikke. Selv om piger nu til dags ved, at sådan en blomstrende bregne ikke findes, opgiver de alligevel ikke håbet.
Der er forbundet megen overtro med skove, urter og med naturen i det hele taget. Overtroen i Danmark er meget ofte den samme som i Rusland. F.eks. har man i begge lande et varsel, der siger, at man sankthansaften kan forudsige vejret. Hvis gøgen kun kukker en enkelt gang, siger man at sommeren bliver tør, men hvis gøgen kukker meget højt og meget længe, siger man, at det bliver en regnfuld sommer.
Bålet
Festens højdepunkt er det bål, der tændes om aftenen eller om natten. Bålet er det lys, som hele festen kredser om.. Både i Rusland og i Danmark samler folk sig omkring bålet, og synger og morer sig. I nogle områder af Rusland springer de unge mænd og piger over et bål, der naturligvis ikke er alt for høj. Denne skik er som de andre skikke på årets korteste nat meget gammel. Det eneste som adskiller et dansk sankthansbål fra et russisk, er skikken med at brænde en dukke på bålet som symboliserer en heks. Indtil engang i 1920erne var der heller ikke nogen heks på det danske sankthansbål, men så fandt en gruppe tyske værftsarbejdere i Kalundborg på denne spøg, og siden da har de stakkels heksedukker brændt på sankthansbålet over hele Danmark.
Både i Danmark og i Rusland mente man derimod nok, at hekse var særlig aktive og farlige sankthansaften.
Ifølge russisk folketro var heksene, eller rettere sagt troldmænd og troldkvinder, elverpiger og åpiger farlige, men ikke nødvendigvis onde væsener. Nogle gange kunne de også bringe held. F.eks. siges det i folketroen at hvis man ser en skovånd sankthansaften, bliver man rig. Elverpiger og åpiger regnedes for at være farlige for unge mænd. Såvel i Rusland som i Danmark lokkede disse kønne piger unge mænd ned til floder eller vandløb og druknede dem. De kunne også finde på at danse de unge mænd til døde. Men hvis man tilfældigvis så en åfrue sankthansaften, ville man få held i kærlighed. Alle disse magiske ting havde kun deres kræfter indtil solopgang. Bålets lys blev skiftet ud med sollys, og lysets fest fortsatte hele dagen, som ifølge traditionen er den længste dag.
Læs mere: http://denmark.ruvr.ru/2014_06_19/273727952/
